Risalamande med kirsebærsovs (6 personer)

Risalamande med kirsebærsovs  (6 personer)

Det skal du bruge til risalamande

  • 1 portion           risengrød
  • 1 stang               vanilje
  • 50 g                     mandler
  • 4 dl                      piskefløde
  •                              evt. sukker

Det skal du bruge til kirsebærsovs

  •  350 g                  kirsebær, på glas
  •  1 dl                     vand
  •  4 hele                nelliker
  •                              sukker efter smag
  •  ½ spsk               kartoffelmel

Sådan gør du - risalamande

  • Kog en portion risengrød. Se opskrift andet sted på siden.
  • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og læg både korn og stang i grøden under kogningen. Lad risengrøden køle helt af.
  • Smut evt. mandlerne, og hak dem. Husk at gemme en hel mandel til at vende i desserten.
  • Pisk fløden, og vend både mandler og fløde i grøden. Smag evt. til med sukker.
  • Server risalamanden med varm kirsebærsovs.

Sådan gør du - kirsebærsovs

  • Kom kirsebær med saft og vand i en lille gryde. Bring kirsebærrene i kog og tilsæt sukker og nelliker.
  • Rør kartoffelmelet ud i lidt vand, og hæld det i den varme kirsebærblanding under omrøring til sovsen er klar og jævn. Den må ikke koge.

 

Tip

Tilsæt fx et par spiseskefulde portvin, når risalamanden skal smages til. 

 

Energibergning - risalamande

Energi 13334kj / 3175kcal

Energifordeling:

P 9% - F 58% - K 34%

Energibergning - kirsebærsovs

Energi 1359kj /323kcal

Energifordeling:

P 6% - F 3% - K 91%

Print Friendly