Hvedekernesalat med jordskokker, blomkål og tomat

Lige nu titter de første skud af ramsløg op af jorden. De smager ikke af så meget endnu, men de er dejlige at se på og at bruge som noget af det første grønne drys fra naturen. Her er der kommet lidt i salaten og så er det brugt til pynt.   Hvedekernesalat med jordskokker, blomkål og tomat Det skal du bruge 200 g hvedekerner ½ l vand ½ tsk salt - 200 g jordskokker 200 g fine ærter 75 g løg 200 g blomkål 1 håndfuld græskarkerner 8 – 10 små tomater Dressing 3 tsk – 40 g – grov sennep 2½ spsk – 25 g - olivenolie 4 spsk – 40 g - hvid balsamicoeddike Jeg har sat vægt på ingredienserne i salaten, fordi det er meget nemmere at sætte den skål du rører dressingen sammen i, på vægten. Så behøver du ikke bruge måleskeer, som bag efter skal vaskes af. Salaten er også god næste dag – men så skal der beregnes ½ gang mere dressing, da dressingen opsuges af hvedekernerne. Sådan gør du Kog hvedekernerne 15 min i vand tilsat salt. Hæld dem gennem en sigte og køl dem af. Rist kernerne på en pande og køl dem af. Skræl jordskokkerne og skær dem i meget små tern. Hak løget fint, skær blomkål i små stykker, tø ærterne op. Skær tomaterne i skiver. Bland hvedekerner, jordskokker, blomkål, ærter og løg sammen i salatskålen. Rør dressingen sammen og bland den godt rundt i salaten. Pynt med tomater og kerner. I denne salat er også snittet ramsløg.   Tip Server salaten til alle slags kød. Eller tilsæt...

Det “grønne” til frokosten og det gode rugbrød

I efterårsferien er der måske tid til at sidde sammen og spise frokost med børnene. Det er en rigtig god anledning til tale om hvad god frokostmad er. God frokostmad er bl.a. fuldkornsrugbrød med fx æg, skinke og makrel – enten i tomat eller røget – og så med ”grønt” tilbehør. Der er forskel på rugbrød. Hvis rugbrødet indeholder hele kerner af korn eller meget fuldkornsmel, så kan det kaldes fuldkornsrugbrød. Vil du være sikker på at det er fuldkorn - så gå efter fuldkornsmærket - det giver dig sikkerhed for at det virkelig er fuldkornsrugbrød og at du på den måde får mange fibre.       Somme tider indeholder rugbrød mange frø, fx solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner osv - men det gør det ikke til fuldkornsrugbrød - men det gør det mere fedt, da frøene er olieholdige. Det ”grønne” tilbehør giver et tilskud af mange forskellige vitaminer og mineraler, det smager godt og det ser så dejligt ud. Og så sætter det kulør på æggemaden, skinken, makrellen eller hvad det nu er du spiser. Hvis tilbehøret varieres efter årstiden, så er det med til at give dig en varieret del af alle de mange forskellige næringsstoffer du skal have. Anret det gode tilbehør på et skærebræt og lad den enkelte tage det der passer bedst – det inspirerer til at smage, når man sidder sammen med andre. Her på skærebrættet er der rucola, porreskiver, tomater, agurk, vinterportulak og snackpeber. Der er mange variationsmuligheder – alt efter årstid – dild, purløg, persille, syltede rødbeder, asier, hakket grønkål, ramsløg, løgskiver, andre krydderurter – og meget andet. Men det er alt sammen...

Lasagne med tomatsalat

Der er masser af dejlige tomater - måske i dit eget drivhus - men ellers i butikkerne. I denne ret er der brugt store bøftomater til kødsovsen og små, søde tomater til tomatsalaten. Der er stadig mange squash i haven. I stedet for gulerødder i lasagnen, kan bruge en lille squash . Også drivhusets basilikum og urtehavens merian er der stadig godt gang i, så det er bare om at bruge løs af alt det der gror af hjertens lyst i haven og i drivhuset.   Lasagne Det skal du bruge Kødsauce 2 spsk olivenolie 2 grofthakkede løg 4 fed hvidløg, hakket 350 g hakket oksekød 2 store groftrevne gulerødder 2 store bøftomater, grofthakket eller 1 dåse flåede tomater 1 håndfuld frisk basilikum, hakket 1 håndfuld frisk merian, hakket 1 1⁄2 tsk groft salt friskkværnet peber Mælkesovs 20 g smør 4 spsk hvedemel 6 dl minimælk ½ tsk salt ½ tsk revet muskatnød   6 – 8 lasagneplader 200 g revet ost Sådan gør du Kødsovs: Tilbered alle grønsager og krydderurter. Varm olien op i en gryde ved kraftig varme og svits løg, hvidløg og oksekød heri, til kødet smuldrer og har skiftet farve. Tilsæt gulerødder og tomater. Lad kødsaucen koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tilsæt basilikum og merian og lad kødsovsen koge 1 min. Smag kødsovsen til med salt og peber. Mælkesovs: Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet og lad smørret optage melet. Tilsæt lidt efter lidt, under omrøring og ved svag varme, mælken. Kog sovsen igennem og smag til med salt og revet muskatnød. Læg lagvis - og i nævnte rækkefølge –...

Minestrone suppe

Minestrone 150 g bacon 2 gulerødder 2 porre 1 fennikel eller bladselleri 3 tomater 1 fed hvidløg 1½ l bouillon 2 spsk friskhakket merian salt og peber Sådan gør du Rens grønsagerne.Skær gulerødderne i tynde skiver og porrene i ringe. Snit fennikelen i tynde strimler. Hak tomater og hvidløg. Skær bacon i strimler og svits det i en gryde et par minutter. Tilsæt grønsagerne og svits dem med i ca. 3 minutter. Tilsæt krydderier, og hæld bouillon ved. Bring suppen i kog under låg, dæmp varmen, og kog den i ca 10 minutter. Smag suppen til med salt og peber. Tip Kog evt. strimler af magert kød og/eller pastamuslinger med i suppen i små 5 minutter. Der kan også lige før servering tilsættes...

Fyldte peberfrugter

Fyldte peberfrugter 4 røde peberfrugter Fars Ca. 500g hakket kalv- og flæskekød 1½ tsk salt 1 æg 1 lille løg, hakket 2 tomater 1 spsk oregano (tørret) eller en håndfuld friske blade 1 spsk sød chilisauce 2½ dl mælk 1 dl rasp Topping 150 g bacon i tern 125 g revet, rød chedda Sådan gør du Rør først det hakkede kød godt med salt. Tilsæt æg og løg og rør godt i farsen. Kom finthakkede tomater, oregano, chilisauce og mælk i farsen og tilsæt raspen til sidst. Lad farsen hvile i køleskabet ca. 10 minutter. Halver peberfrugterne og sæt dem i et ovnfast fad smurt med lidt olie. Fordel farsen i peberfrugterne og læg bacon og ost på toppen. Stil termostaten på 200 gr og sæt fadet i ovnen i ca. 25 minutter. Sluk ovnen og lad fadet stå yderligere 10 minutter. Server fx friskkogt pasta og en grøn salat af årstidens grønsager...